Laver du kurser? Tilbyder du behandlinger? Har du en konsulentvirksomhed? Eller vil du arrangere et event med tilmelding? Så har jeg er par tips til dig.

Mine tips bygger på praktiske erfaringer med at integrere et bookingsystem på websitet mobilvideokurser.dk.

Hjemmesiden er designet med Squarespace, som er valgt på grund af det stilrene, æstetisk flotte og hyper moderne professionelle design.

Booking og webshop i et

Tanken var oprindeligt at benytte det integrerede kalendersystem sammen med webshop-funktionen i Squarespace, men det viste sig at være umuligt. Oveni det problem er flere tekstelementer på Squarespace platformen ikke umiddelbart oversættelige til dansk, fx ugedage og månedsnavne i kalenderen, knapper, link, købsinformationer m.m. Udfordringerne med oversættelse til dansk var, og er, noget af en gordisk knude. Men ikke uløselige. Det fandt jeg ud af ved at tilføje specialkode til dele af Squarespace.

Acuity Schedueling

Det har virkelig været et kæmpe gennembrud. Og det kan det også være dig/jer. Squarespace samarbejder med Acuity Schedueling og tilbyder gratis integration af Acuity Scheduelings bookingsystem med Squarespace Business eller mere avancerede Squarespace webløsninger. Det bedste er, at Acuity Schedueling er 100 procent oversættelig til dansk eller hvilket som helst andet sprog.

Det gælder måde brugergrænsefladen på nettet, checkout og alle e-mail beskeder til kunder. Det er muligt at gennemføre et salg via bookingsystemet og benytte en af flere betalingsgateways: Stripe, Square, PayPal, Braintree og Autorize.net.

Fleksibelt bookingsystem

Det kort og lange er bookingsystemet kan tilpasses på nærmest utallige måder og integreres med flere af verdens vigtigste IT-platforme som WordPress, Drupal, Joomla, Wix og Weebly, Facebook, Instagram, Google kalender, Microsoft Outlook og Apple iCal. Listen er ikke fuldstændig. Det betyder naturligvis også, at der skal bruges noget tid på at sætte sig ind i systemet, men investeringen kan hurtigt tilbage.