Blog

  • Effektiv SEO: Mere trafik, bedre leads

    Effektiv SEO: Mere trafik, bedre leads

    Det er afgørende for din virksomhed, at den skiller sig ud blandt de nærmeste konkurrenter. Et optimalt og hurtigt website er et af de vigtigste touchpoints for dig og dine kunder. Det begynder med relevant og værdifuldt indhold for besøgende, som websitet retter sig mod.

    Effektiv SEO drejer sig om at gøre dit indhold forståeligt for søgemaskiner, så det bliver lettere for brugere og kunder at finde det. Sekundært, men næsten lige så vigtigt er det, at websitet er teknisk SEO optimeret til de vigtigste søgemaskiner, som i dag de facto er Google og Bing. Sidst men ikke mindst er vigtigt, at der udenfor websitets rammer (off-page SEO) gøres et arbejde opbygge links, der går til websitet.

    Sørg for gode links

    Søgemaskinerne fungerer ved at ”crawle” internettet via links og opbygge et omfattende indeks af websites. Et website uden links, hverken interne eller eksterne, vil derfor blive anset for ikke at være særlig betydningsfuldt og få en dårligere placering i søgeresultaterne.

    Flere faktorer har betydning for SEO

    Når en bruger søger i efter noget på Google vil en algoritme på baggrund af faktorer som betydning, relevans, anvendelighed, kvalitet, kontekst m.fl. beregne, hvad vil give bedste søgeresultater for brugeren.

    Hvad er godt SEO indhold?

    Indhold der er originalt og leverer ny viden, forståelse og indsigt til den besøgende på websitet. Det er for eksempel en omfattende beskrivelse eller analyse af emnet på den enkelte webside. Indhold skal ikke blot videregive noget, der er åbenlyst, men give mere og dybere information, der giver værdi for den besøgende.

    Kopi-paste skader din SEO

    Hvis indholdet trækker på andre resurser, så må det ikke plagieres, kopieres ikke og simpelt omskrives. Det skal derimod tilføje substantiel merværdi og originalitet til læseren. Plagiat opstår, når man tager æren for et værk, som om man selv har skabt det, selvom det i virkeligheden er en andens skaberværk.

    Boost SEO med smarte overskrifter

    SEO indebærer refleksioner og valg af en titel, der er kort, beskrivende og dækkende for indholdet af websiden. Med sådan en titel får læseren hjælp til hurtigt at fortså tekstens emne og tage stilling til, om teksten skal læses.

    Effektiv tekststruktur forbedrer SEO

    Som en del af SEO er der fokus på, hvordan tekster er struktureret, så de bliver lette at læse på computer, tablet og internettet. Tekststruktur forholder sig tekstlængde, opdeling i afsnit, brugen af afsnitsoverskrifter, indholdet af disse overskrifter, brugen af elementer som lister, citater etc.

    Stavefejl er ikke strafbart, men kan straffes af Google

    Ja, stavefejl kan faktisk påvirke SEO, men effekten varierer afhængigt af flere faktorer. Her er nogle nøglepunkter om, hvordan stavefejl kan have indflydelse.

    Stavefejl kan fortolkes som tegn på lav kvalitet

    Stavefejl kan forringe brugeroplevelsen, hvilket kan føre til lavere engagement fra brugernes side, hvilke kan give kortere besøgstid på dit website og give højere afvisningsprocenter, hvilket søgemaskiner som Google kan fortolke som tegn på lav kvalitet.

    En enkelt stavefejl vælter ikke et website, men mange stavefejl kan virke mindre troværdigt og direkte uprofessionelt for brugere. Det kan påvirke, hvor villige de er til at dele indholdet, hvilket igen kan påvirke indholdets rækkevidde og links fra andre sider.

    Vigtigt at stave nøgleordene rigtigt

    Stavefejl i nøgleord kan påvirke, hvordan søgemaskiner matcher disse ord med brugernes søgninger. Hvis vigtige nøgleord er stavet forkert, kan det mindske sandsynligheden for, at siden vises i relevante søgninger.

    Sproglig kvalitet skubber din side opad i hierarkiet

    Da søgemaskiner som Google og Bing stræber efter at tilbyde den bedste kvalitet i deres søgeresultater, vil et lavt niveau af sproglig nøjagtighed påvirke en sides placering negativt og give en lavere rangering. Generelt er det en god ide at minimere stavefejl på et website for at sikre en god brugeroplevelse og opretholde en side’s troværdighed og SEO-rangering.

    Indhold som besøgende, kunder, leverandører og andre vælger at linke til er blevet vurderet af dem til at være værdifuldt og brugbart for enten dem selv eller andre. Det styrker placeringen i søgemaskineresultaterne.

    SEO på den enkelte webside

    • Vælg et fokus nøgleord for hele indholdet på websiden. Nøgleordet skal indgå i websidens titel.
    • Sørg for at titlen er kort og beskrivende for indholdet.
    • Nøgleordet skal også indgå i URL’en.
    • Sørg for at URL’en også bliver kort1, fordi studier i længden af URL’er viser, at korte URL’er får bedre visninger i søgeresultaterne end lange.
    • Lad nøgleordet optræde i de øverste 10% af webteksten.
    • Lad nøgleordet indgå i eller flere overskrifter på websiden.
    • Når du tilføjer et foto eller anden form for illustration, så indføj nøgleordet i ALT-teksten.
    • Skriv teksten så den indeholder mindst 600 ord.
    • Lad være overdosere teksten med nøgleordet, men hold det til en mætning på 1-1,5%. SEO-værktøjet Rank Math vil ved en mætning på 2,5% eller højere give en advarsel.
    • Tjek at websiden også er optimeret til visning på mobile enheder – og vitterlig giver en god læseoplevelse på smartphone og tablet.

    1https://moz.com/blog/15-seo-best-practices-for-structuring-urls

  • Strategisk digital tilstedeværelse: Er et website eller en SoMe-profil bedre for din forretning?

    Strategisk digital tilstedeværelse: Er et website eller en SoMe-profil bedre for din forretning?

    Valget mellem at have et website eller en profil på et eller flere sociale medier afhænger af flere faktorer: din virksomheds mål, målgruppe og ressourcer. Begge platforme tilbyder værdifulde fordele, men de tjener forskellige formål. Her er nogle overvejelser, der kan hjælpe dig med at beslutte, hvad der er vigtigst for din situation.

    Nøgleord: digital tilstedeværelse, marketingstrategi

    Fem fordele ved en digital tilstedeværelse med et website

    1. Fuld kontrol: Når du ejer et website, bestemmer du over alle aspekter fra det visuelle design til den tekniske opbygning. Det betyder, at du kan sikre, at hver detalje på siden reflekterer din virksomheds branding og værdier, hvilket sikrer din identitet og konsistens over for kunderne.

    2. Professionalisme: Et professionelt website fungerer som en platform, hvor potentielle kunder kan lære din virksomhed at kende og vurdere dens legitimitet. Ved at præsentere virksomheden professionelt online, kan du effektivt kommunikere din virksomheds seriøsitet og forpligtelse til kvalitet.

    3. SEO fordele: Et website giver mulighed for at optimere dit indhold til søgemaskiner, hvilket kan øge din synlighed, hvilket gør det lettere for potentielle kunder at finde din virksomhed online. En højere placering i søgemaskiner resulterer ofte i øget trafik og flere konverteringer fra besøgende til kunder.

    4. E-handel: Ved at integrere e-handelsfunktionalitet kan dit website fungere som en digital butiksfront, hvor kunder kan gennemse og købe dine produkter eller tjenester når som helst og hvor som helst. Dette åbner for et større marked og muliggør en konstant indtægtsstrøm uafhængigt af den fysiske virksomheds åbningstider.

    5. Dataindsamling og analyser: Et website giver mulighed for at indsamle værdifulde data om, hvem dine besøgende er, hvordan de interagerer med dit site, og hvilke produkter eller sider de viser interesse for. Den indsigt er afgørende for at kunne tilpasse og forbedre din marketingstrategi, så du bedre kan målrette og engagere dit publikum.

    Fem fordele ved en digital tilstedeværelse med sociale medier

    1. Let at bruge og opsætte: Det er let og hurtigt at oprette en profil på sociale medier, hvilket gør det til en tilgængelig løsning for selv de mindste virksomheder. Det umiddelbare setup giver virksomheder hurtig adgang til et stort publikum og muligheden for øjeblikkelig kommunikation.

    2. Interaktion med kunder: Sociale medier tilbyder en unik platform, hvor virksomheder kan interagere direkte og personligt med deres kunder gennem kommentarer, beskeder og interaktive posts. Denne løbende dialog hjælper med at bygge et stærkt community og forbedre kunderelationer, hvilket er værdifuldt for brandloyalitet og kundetilfredshed.

    3. Markedsføring og rækkevidde: Med funktioner som målrettet annoncering baseret på brugerdata som alder, interesser og geografisk placering giver sociale medier virksomheder mulighed for præcist at nå specifikke segmenter af deres målgruppe. Den tilgang sikrer effektive reklamekampagner og en højere ROI (return on investment), idet man direkte kan appellere til de mest relevante brugere.

    4. Viral potentiale: Sociale mediers algoritmer faciliterer hurtig spredning af indhold gennem delinger, likes og kommentarer, hvilket kan få budskaber til at nå ud over den umiddelbare følgerskare. Når indhold går viralt, kan det eksponentielt øge en virksomheds synlighed og brand anerkendelse på meget kort tid.

    5. Feedback og kundeservice: Sociale medier tillader virksomheder at modtage og reagere på kundefeedback hurtigt og offentligt, hvilket viser en åbenhed og dedikation til kundeservice. Denne direkte feedback-loop er uvurderlig for at forstå og imødekomme kundernes behov og forventninger, hvilket kan føre til forbedrede produkter og tjenester samt øget kundeloyalitet.

    Hvad skal du vælge?

    Ideelt set bør en virksomhed have en digital tilstedeværelse med både et website og en aktiv tilstedeværelse på sociale medier. Et website fungerer som et centralt knudepunkt for din virksomhed på nettet, hvor kunder kan få dybdegående information, og hvor du kan kontrollere branding og indhold. Sociale medier supplerer dette ved at øge engagement, bygge fællesskaber og drive trafik til dit website.

    Hvis ressourcerne er begrænsede, og du skal vælge, bør du overveje din specifikke situation:

    • Hvis du er en ny opstart eller en mindre virksomhed, der hurtigt vil opbygge synlighed og kundeengagement, kan det være fordelagtigt først at fokusere på sociale medier.
    • Hvis du sælger produkter eller tjenester, eller hvis du har brug for en platform, der giver omfattende information om dit tilbud, er et website en nødvendighed.

    I sidste ende vil kombinationen af begge platforme give den største strategiske fordel, men prioriteringen afhænger af dine unikke behov og mål.

    Kilder: Wikipedia om marketing

  • Beskyt dit WordPress-website med bedre sikkerhed

    Beskyt dit WordPress-website med bedre sikkerhed

    1. Hold WordPress installationen opdateret og websitets sikkerhed i top

    Sørg for regelmæssigt at opdatere WordPress-kernen, temaer og plugins. Opdateringer indeholder ofte sikkerhedsrettelser, der lukker sårbarheder.

    I WordPress’ Kontrolpanel kan du se, hvis en ny version er tilgængelig. I undermenuen ’Opdateringer’ finder du versionsnummeret på den nuværende installation. Inden der installeres en ny version af WordPress er det en rigtig god ide at tage en sikkerhedskopi af websitets filer og database, så du ikke mister vigtige data, hvis noget går galt under opdateringen.

    2. Lav regelmæssig back-up

    Du kan sikkerhedskopiere data manuelt eller bruge en automatisk back-up proces. Det er under alle omstændigheder en god ide at lære den manuelle proces, så du altid har en proces at falde tilbage på, hvis den automatiske proces svigter.

    Manuel back-up

    Brug fx Filezilla eller et andet FTP-program til at logge på webhotellet via SFTP og overføre websitets filer til stederne, hvor den nye back up skal opbevares. Åbn derefter websitets database via phpMyAdmin for derefter at eksportere databasen til en back up.

    Sørg for at gemme sikkerhedskopier på et eller flere sikre steder. Generelt anbefaler folkene bag WordPress tre backup på tre forskellige steder, fx på en CD/DVD, harddisk, et USB-drev eller cloud-lager.

    En back-up består af to dele: Back-up af databasen og filerne på websitedet.

    3. Brug stærke passwords

    Anvend komplekse adgangskoder for WordPress-administratorer og brugere. Overvej at bruge en online password manager til at generere og opbevare adgangskoder. Bruger du ikke allerede en password manager og vil vide mere om, hvad det er, vil jeg anbefale at læse artiklen Password manager på Wikipedia, der finder du en liste over forskellige password managere med links til deres hjemmesider. Brug evt. en passwordgenerator, fx https://passwordsgenerator.net/, til at danne komplekse passwords.

    4. Fjern unødvendige plugins og temaer

    Deaktiver og fjern plugins og temaer, som ikke længere er nødvendige eller ikke bruges, da gamle og ikke-opdaterede plugins kan udgøre sikkerhedsrisici.

    5. Brugerroller og tilladelser

    Stram op på brugerroller og tilladelser for at sikre, at brugere kun har de nødvendige rettigheder til at udføre deres opgaver på sitet.

    Det er ganske let. I WordPress administrationsområde skal du gå til
    Brugere > Alle brugere.

    Gennemgå hver enkelt brugers rolle og tilpas rollen til de opgaver og den adgang, som den enkelte bruger skal have. Tildel roller baseret på opgaver:

    • Administrator: Fulde tilladelser til alle funktioner.
    • Redaktør: Kan administrere indhold, men ikke ændre indstillinger.
    • Forfatter: Kan skrive og administrere egne indlæg.
    • Bidragyder: Kan skrive og redigere egne indlæg, men ikke publicere dem.
    • Abonnement: Kan kun læse indhold og administrere deres egen profil.

    Gennemgå regelmæssigt brugerroller og tilladelser for at sikre, at de stadig er relevante. Fjern unødvendige brugere eller ændre roller for dem, der ikke længere har brug for specifikke tilladelser.

  • Tips til at undgå rystet mobilvideo

    Tips til at undgå rystet mobilvideo

    Smartphonen er lige ved hånden, og den er hurtig klar til at lave mobilvideo. Alt går tilsyneladende godt med at optage – lige indtil til du gennemser videoen. Øv! rystede billeder. Det hele hopper og danser. Så hvad kan du gøre næste gang du filmer løs?

    Du undgår rystede videooptagelser ved at bruge et stativ eller på andre måder holde kameraet stille, fx med en smartphone-holder eller en stabilisator. Når du holder kameraet mere stille, bliver dine billeder ti-fold bedre. Så lad os se nærmere på nogle muligheder, og hvad du kan være opmærksom på, hvis du vil købe ekstraudstyr, der giver dig roligere videooptagelser.

    Det kan være svært at holde en smartphone stille, når man optager mobilvideo.
    Det kan være svært at holde en smartphone stille, når man optager video. Foto: Jan Høst-Aaris

    Jeg har arbejdet som fotograf og videojournalist i flere år og specifikt med mobilvideo i nogen tid, så det er mine egne erfaringer, jeg øser ud af.

    Et smartphone-greb omdanner mobiltelefonen til et håndterbart videokamera

    Nye telefoner med afrundede kanter og super glatte bagsider af glas kan gøre det svært at holde dem til videooptagelser. De er glatte som sæbe. Et håndgreb til smartphones løser problemet og gør det muligt at tilslutte ekstraudstyr som en mikrofon, et objektiv, diverse filtre og en plade, der gør det let at på- og afmontere grebet på et stativ. Smartphone-grebet er derfor en af de første ting, du med fordel kan investere i.

    Videostativet er den bedste løsning

    Det kan se voldsomt stort ud med et stort stativ, der bærer en lille smartphone, men det er resultaterne – de rolige billeder – der tæller. Hvis det er den type video, du vil producere, og det som passer bedst til både indholdet i videoen og målgruppen. Fordelene er: rolige billeder, bløde panoreringer, ingen pludselige hak i optagelserne når du tilter kameraet opad eller nedad. Et dedikeret videostativ er desuden meget lettere at betjene end et traditionelt fotostativ, fordi benene på videostativet slås ud samtidig i en bevægelse.

    Fotostativer med videohoved kan bruges

    Har du allerede et tre-bens fotostativ og vil vente med at investere i et videostativ, så kan løsningen være at købe et videohoved til stativet og bruge det i stedet for. På den måde kan du lave de bløde glidende bevægelser, fordi videohovedets bevægelser er dæmpede.

    Et-bensstativer til videoreportager og bryllupsoptagelser  

    I sammenhæng med video overses et-bensstativet ofte, hvilket er en skam, fordi et-bensstativer er lette, mobile og hurtige at arbejde med. I dag fås de med en lille tre-fod, der gør at et-bensstativet kan stå af sig selv uden at vælte.

    En stabilisator fjerner effektivt rystelser

    Er du i bevægelse under optagelserne, så har brug for en stabilisator, der stabiliserer kameraet og udjævner rystelser uanset, hvordan du bevæger dig. De nyeste smartphones som iPhone 15 har indbygget en stabilisator, som afhjælper de værste rystelser.

    Ægte mobil med mobilvideo

    Personligt prioriterer jeg mobilitet og derfor superlet udstyr, som jeg kan have med i en rygsæk. Mit udstyr består i skrivende stund af en Apple iPhone 12 Pro, der skal udskiftes til en iPhone 16 Pro, når den kommer på markedet. Desuden har jeg en en Beastgrip Pro smartphone-holder, en DJI Osmo 2 mobile stabilisator og et lille bordstativ og forskellige nyttige gadgets. Det hele kan være i en rygsæk sammen med en iPad. Det er alt, hvad jeg har brug for til at optage og redigere professionelle videoer.

  • Kreativ vindmøllekunst

    Kreativ vindmøllekunst

    StarStaX R7B5036 R7B5175 darken
    Montage af vindmøllefotos til et billede. Fotos af Jan Høst-Aaris

    Hvad der virkelig er interessant, det er, hvad der sker i dit møde med billedet, og hvordan det påvirker dit syn på vindkraft.
    Billedet æstetiserer vindmøller som giganiske blomster i landskabet – som smukke artefakter. Men hvordan påvirker de dit og mit syn på landskabet og naturen?

    Har vi fået for mange vindemøller, og skal de landbaserede vindemøller i fremtiden udfases til fordel for større havvindmøller i kæmpestore vindmøllefarme eller er der plads til endnu flere på land.
    Svaret blæser i vinden.

    En ting er sikker, vi får brug for mere grøn energiproduktion, der ikke udleder CO2 og andre gasser, der giver et varmere klima.

    Billederne til montagen er optaget ved Rærup i Nordjylland og viser de 68 meter høje NEG Micon NM 44/750 vindmøller tæt ved Sømærkevej. I baggrunden til højre ses det kulfyrede kraftvarmeværk Nordjyllandsværket, der leverer el og fjernvarme til Aalborg og omegn.

    Ønsker du at bruge billedet som illustration til egne eller andres trykte eller digitale publikationer, skal du kontakte Jan Høst-Aaris på tlf. 21 66 40 18 og få en skriftlig aftale om brugen af billedet.

  • Video om bæredygtig energiproduktion

    Video om bæredygtig energiproduktion

    Jordens befolkning står over for en global udfordring med at reducere udledningen af kuldioxid gennem bl.a. øget brug af vedvarende energi.

  • Fotoøvelser gør dig til mesterfotograf

    Fotoøvelser gør dig til mesterfotograf

    Ønsker du at blive en bedre fotograf, så er der ingen vej udenom end at øve sig med dit eget lille fotokursus, som du får herunder. Øvelse gør mester. Men på hvad tænker du måske, og hvordan?

    Fotokursus med tre øvelser

    Svaret kommer her med et mini fotokursus, der indeholder 3 små øvelser, du kan lave på smutture ud i naturen. Det kan både blive sjovt og udfordrende. Til gengæld kan du få nye flotte billeder med hjem og have lært en masse om dig selv og din måde at udtrykke dig fotografisk på.

    Lav gerne nogle notater, fx i en app på din mobiltelefon, så du senere kan bruge notaterne på andre fototure.

    Den første øvelse i dette mini fotokursus udfordrer dig til at se anderledes på verden og skildre den på nye måder.

    Giv et nyt perspektiv

    Alle fotos du tager på din tur gennem skoven, på stranden eller hvor end du fotograferer skal tages fra frøperspektiv. Kameraet skal helt ned i græsset, helt tæt på vandoverfladen – eller under, hvis dit kamera kan tåle vand. Prøv med forskellige objektiver/zoomindstillinger på dit zoomobjektiv, hvis du har sådan et. Find ud af, hvad der virker bedst.

    Den anden øvelse træner dig i gå tættere på dine motiver, end du normalt gør.

    Gå tæt på

    Nu skal prøve at gå så tæt på dine motiver som muligt, og sådan at de stadig er i fokus, når du stiller skarpt. Hvis det er svært at fokusere og holde skarpheden, så prøv at bruge kontinuerlig fokusering eller servo-fokus. Alternativt kan du sætte objektivet på manuel og tape fokusringen fast på nærafstanden. Du kan også blænde lidt ned – altså bruge nogle større blændeværdier, hvilket giver en større dybdeskarphed. Hvad gør det ved dig og dine billeder, at du går så tæt på?

    Sidste øvelse i denne omgang går ud på at skabe dybde i dine billeder.

    Brug en forgrund

    Billeder uden forgrund har en tendens til at blive småkedelige at se på. Derfor går øvelsen ud på at have en forgrund i alle dine billeder. Prøv at gøre din forgrund mere eller mindre skarp. Det kan du gøre ved at arbejde med dybdeskarpheden i dine fotos. Det styrer du bedst ved at bruge A-programmet eller Av-programmet (Canon) på dit kamera.

    I næste blogindlæg får du tre nye øvelser, der træner dig til at blive en endnu bedre fotograf.

    Kender du andre som vil synes om øvelserne i dette lille fotokursus, så del gerne blogindlægget

    Har du brug for inspiration til dine billeder, så er Flickr et godt sted at begynde.

  • Facebook, fejlskuddene og ansigtet udadtil

    Facebook, fejlskuddene og ansigtet udadtil

    Facebook og billeder er to ting, der hører sammen for mange virksomheder, men har du seriøst overvejet om billederne er så gode, at de kan bruges til virksomhedens Facebook-side?

    Hvor gode er de egentligt, dine billeder? Er de lidt for mørke, for grumsede, lidt for uskarpe, rystede, slørede, udvandede, blitzede?

    Tag ikke fejl af vigtigheden af gode, flotte og æstetiske lækre billeder, der er små kunstværker. Det kan også være billeder, der rejser spørgsmål, inspirerer og opfordrer til at handle og agere anderledes. Eller mere dokumenterende fotos, der giver syn for sagen – sådan ser det ud, når vi har løst opgaven! Gode billeder virker.

    Billeder påvirker. De giver et indtryk, som er med til at vise, at du og dine kolleger, ja hele virksomheden har forstået, at Facebook netop er virksomhedens ansigt udadtil til resten af verden. Og hvad I viser til resten af verden må være det, I er og kan. Skal det være fejlskuddene, som burde være slettet eller det modsatte og vise hvem I er, hvorfor I gør det, I gør. Og hvad andre kan opnå.

    De fleste kan godt fortælle en god historie, gøre den spændende og formidle stemninger, men når det kommer til fotos, så bliver det svært for mange. For hvordan får man ord og visuelle indtryk formidlet gennem fotografier, der er skabet af elementer som lys, mørke og farve komponeret og fastholdt i tid? Det kan fotografer vise og hjælpe med. Så brug en dygtig fotograf til at omsætte eller til at hjælpe med at visualisere det, som du, dine kolleger og virksomheden vil være kendt for.

  • Dronevideo af Pebermosen i Hammer Bakker

    Dronevideo af Pebermosen i Hammer Bakker

    Pebermosen i Hammer Bakker i Nordjylland ser helt fantastisk ud set fra en drone. Nyd selv denne korte dronevideo af dronepilot Jan Høst-Aaris og musik af den canadiske musiker og producer Drake Stafford.

    Dronevideo

    Videoen er optaget i 4K med en Dji Phantom 4 Pro drone 1. december 2017.

    Pebermosen er nok den mest kendte af Hammer Bakkers søer, fordi der er god adgang til søen. Søen ligger i en lavning, og den er i dag næsten helt dækket af små øer af tørvemos, der også kendes som sphagnum.

    Pebermosen er opkaldt efter Kræn, der boede ved søen og aldrig opnåede at blive gift. Han forblev pebersvend og fik tilnavnet Peber-Kræn. Søen blev derfor kaldt Pebermosen.

    Er du interesseret i mere musik af Drake Stafford, så finder du det på Free Music Archive og Twine og Soundcloud

  • E-sport giver nordjyske børn og unge sved på panden

    E-sport giver nordjyske børn og unge sved på panden

    20171125 vadum esport 9985web
    Vadum IF’s afdeling for e-sport Vadum eSport afholder eSport Vadum LAN Party, der tiltrækker 42 gamere. En af e-sport gamerne er Oliver Dalsgaard Kristensen. Gamerne spiller på Vadum Skole i skolens aula og går i en pause over i Vadum Hallen, hopper i trampolin og spiller indendørsfodbold.
    Foto: Jan Høst-Aaris / Sipureco, 25. november 2017

    Mange tror, at e-sport kun er gaming på computere, men det er slet ikke tilfældet. Det sætter Sipureco PR & kommunikation i Nordjylland fokus på i to artikler til DGI om e-sport hos den nordjyske idrætsforening Vadum IF.

    Artikler og billeder fra Nordjylland om e-sport

    Læs artiklerne: Esport og fysisk sport spiller godt sammen og Esport giver medlemstilgang på DGI’s website. Du kan se alle billederne til artiklerne på Jan Høst-Aaris’ online fotoarkiv.

    20171125 vadum esport 0386web
  • Vær firkantet og få opmærksomhed på Facebook

    Vær firkantet og få opmærksomhed på Facebook

    På sociale medier giver det en fordel at være firkantet og melde klart ud fra starten.

    Et kvadratisk videoformat på Facebook vinder over et rektangulært format af flere grunde. Først og fremmest fordi mediebrugerne i dag bruger smartphone, der fungerer som en lodret skærm, når den ligger i hånden på dem.

    Giv brugerne 78 % mere video

    Det kvadratiske videoformat fylder mere på en lodret holdt smartphone end det klassiske 16:9 format, der bedst vises ved at dreje smartphonen og tilpasse videoen til fuldskærmsvisning. Det kvadratiske format giver 78 procent flere pixels og dermed bedre muligheder for at formidle indholdet i billeder og tekst.

    Forsøg gav resultat

    TV2 Østjylland og journalist Kristian Strøbech udviklede en række kvadratiske videoer for at afprøve, hvad videoformatet betyder og om formatet via Facebook kunne sprede tv-stationens historier mere ud til public service brugerne. Videoerne havde de første tre sekunder tydelige overskriftslignede tekster med hovedbudskabet. De følgende tekster havde varierende tekstformater, typer og med forskellig placering i billedfladen. Budskaberne blev banket godt og grundigt fast.

    Kvadratisk video når tre gange så mange

    Under udviklingsarbejdet blev der produceret 79 kvadratiske videoer og 128 videoer i formatet 16:9. De kvadratiske nåede ud til ca. 3 gange så mange Facebook brugere, fortæller Kristian Strøbech under et oplæg for en gruppe nordjyske journalister sidst i november 2017.

    I kamp mod 2000 andre indlæg

    På en Facebook væg, som Facebookbrugeren stryger sig hurtigt igennem levnes det aflange format færre chancer. Og kampen om at få et budskab igennem er benhård. I gennemsnit står der 2000 indlæg i kø, når en bruger tjekker Facebook. Og det ser ikke ud til, at menneskeskabt indhold på internettet falder. Tværtimod. Hovedbudskabet skal formidles inden for de første 3-10 sekunder.

    16:9 formatets fremtid

    Skal vi skrotte 19:9 formatet og andre rektangulære formater? Nej. Vi derimod skal være mere bevidste om, hvordan mediebrugerne anvender deres medier, fx smartphones, og hvordan mediebrugen påvirkes af de situationer mediebrugerne befinder sig i. Og målrettet producere og formatversionere indholdet til brug på forskellige sociale netværk som Facebook, Instagram, Youtube, Vimeo, websites, tv etc. Udfordringen ligger i produktionsleddet, fx med at komponere optagelserne til det kvadratiske format eller i redigeringen beskære fra rektangulær til kvadratisk format.

    Video STOP-effekten

    Billeder virker bedst, når de vækker modtagernes følelser som empati, gælde, indignation og vrede. Der skal være en STOP-effekt ved budskabet, et content shock. i videoen, for at den er effektiv.

    Der er bedre plads til at tekstbudskaber på det kvadratiske format. Størrelsen kan øges, så budskabet lettere kan læses af mediebrugeren. Ved at bruge farvet test, forskellige størrelser og forskellige former for grafik kan budskaberne tydeliggøres. Det er tankevækkende at 85 procent af Facebook brugerne slår lyden fra. Derfor er det kvadratiske videoformat og tekstbudskaberne uhyre vigtige, hvis det er præcise budskaber og holdninger, der skal kommunikeres via Facebook.

    Af Jan Høst-Aaris, kommunikationskonsulent og ejer af Sipureco PR & kommunikation

  • Arkitekturbilleder

    Arkitekturbilleder

    Dokk1. Foto: Jan Høst-Aaris / Sipureco
    Foto: Jan Høst-Aaris / Sipureco, 11. november 2017

    Sipureco var for kort tid siden på Dokk1 i Aarhus. Det enestående og smukke Dokk1 er tegnet Schmidt Hammer Lassen Architects. Det kom der en række spændende arkitekturbilleder ud af. Nyd billederne på Sipureco PR & kommunikations online billedarkiv.