Bølgetop: Hadsund Sejlklubs to trænere har formået at få klubbens ungdomssejlere til at brænde for kapsejlads og deres forældre til at bakke stærkt op omkring klubben. Men det har været en lang proces.
Af Jan Høst-Aaris, freelancejournalist for Danmarks Idrætsforbund
»Nogle gange græd vi næsten, når vi gik hjem. Og vi var noget nær opgivende, når vi talte sammen i telefonen,« siger træner Niels Berwald. For omkring et år siden begyndte han sammen med Per Clausen at træne ungdomssejlerne i Hadsund Sejlklub.
Det var et sejt træk, især i begyndelsen.
»Det handler om at blive ved og blive ved og blive ved og … tage et smil på og gå til den igen,« indskyder Per Clausen.
Begge har i flere år sejlet konkurrencer i blandt andet soling, og da de begyndte at træne klubbens ungdomsafdeling, var der kun fire-fem ungdomssejlere.
I dag har de mere end fordoblet antallet af ungdomssejlere, og der er stor opbakning til trænernes arbejde fra både forældrene og klubben.
»Vi begyndte at indføre noget Emma Gad. Noget disciplin. Det nytter jo ikke noget, at folk bare gør, hvad de selv har lyst til. Folk kom bare dumpende. Nogle var slet ikke parate, når vi skulle ud for at sejle. Vi har aftalt, at når sejlerne møder klokken 13.15, skal de være klar til at tage på vandet klokken 13.30. Og nu klokken 13.25 er alle bådene klar. Det ville ikke være sket for et år siden,« siger Per Clausen.
Han understreger, at det ikke handler om kæft, trit og retning, eller om at sejlerne bliver behandlet som små tinsoldater. Men det handler om at sætte et mål og så arbejde for det.
Seriøs træning
»De unge får ikke lov til at slappe af, og vi går virkelig til dem. Vi er ihærdige!« siger Niels Berwald og efterlader ikke tvivl om, at han mener det seriøst, når det drejer sig om træningen.
Sejlerne bliver både presset og hjulpet. De får en briefing, hvor de modtager en række informationer om banen, vinden, træningen og formålet. Ude på banen følger Per Clausen og Niels Berwald sejlerne tæt og giver den enkelte de nødvendige instrukser. På den måde bliver træningen også individualiseret, og undervisning sker på vandet ud fra den enkelte sejlers helt aktuelle og konkrete problemer. Efter træningen holder de altid en opfølgning med en dialog om dagens sejlads.
Efterkritik er med Niels Berwalds ord ’meget, meget vigtig’. Her kan sejlerne udveksle erfaringer fra dagens sejlads, rose hinanden, skælde ud og få yderlige forklaringer på de spørgsmål, som de har. Det er med til at danne sammenhæng i træningen, styrke klubsamværet og give afsæt for den videre træning.
»Man skal brænde for det. Og det er ok at være god,« siger Per Clausen.
»Både vi og sejlerne kan se, at det virker. Hvor de tidligere lå på 4.-6. pladser, får de nu 1.-3. pladser.«
Trænernes entusiasme smitter. Det betyder noget, om træneren er en hyggesejler med armen ude over rælingen og en smøg i mundvigen, eller om det er en træner, der vil noget med sejlsporten. Niels Berwald fortæller, at han bruger sig selv 114 procent, når han selv sejler kapsejlads, og under sejlads trimmes båden hele tiden. Det er noget, der gør indtryk på ungdomssejlerne, der godt kan se, at Niels ved, hvad han taler om, når han giver gode råd.
Både han og Per Clausen virker som idoler for ungdomssejlerne, og de er bevidste om den betydning, det har, at sejlerne har nogle at se op til.
Sejler i alt slags vejr
Tidligere var det sådan, at vejret havde betydning for, om ungdomssejlerne kom på vandet. Var der næsten ingen vind – ’tynd vind’ – blev der ikke sejlet, og var der for meget vind, kunne det også holde sejlerne på land. Og om vinteren blev der heller ikke sejlet. Sådan er det ikke længere.
»De er nogle hårde hunde,« kommer det med en klar anerkendelse fra Niels Berwald, da han omtaler sejlerne, og han fortsætter:
»De hopper bare i baljen, også selvom det er koldt. Og når en af dem ryger ud af båden, så er bare op igen og videre.«
Er der en ’tynd vind’, kræver det en høj grad af koncentration fra hver sejler. Ved hård vind kommer sejlerne på vandet efter en grundig briefing i, hvordan de skal håndtere udstyret og bruge vinden sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Vintervejr og kulde kræver blot det rigtige udstyr, og det har sejlerne.
Vintersejlads kræver forældrenes opbakning, og den har trænerne og klubben fået. Trænerne holdt et møde, hvor de forskellige spørgsmål blev besvaret, og det blev gjort klart for forældrene, at sikkerheden er i top. Det betyder blandt andet, at der altid er mindst to forældre på havnen under træning, også kaldet forældrevagten. Og netop opbakningen fra forældrene er en stor del af den succes, som Hadsund Sejlklub har med sin ungdomsafdeling.
»Vi har lavet en forældreuddannelse og en forældreguide,« fortæller Per Clausen. Forældreguiden er skrevet især til forældre, der ikke tidligere har sejlet. Der kan de læse, hvad de kan hjælpe deres børn med, fx at gøre udstyret klar.
»Det er ikke bare knægten, der går til sejlads, det er hele familien,« siger Per Clausen, mens Niels Berwald understreger, at det er deres erfaring, at de bedste sejlere, også er de sejlere, hvis forældre er de mest aktive i deres børns sejlsport.
Højt informationsniveau
Det er vigtigt for klubbens holdånd, at der er et højt informationsniveau. Blandt andet er det vigtigt, at klubmedlemmerne kan læse om sig selv og klubben, når der er sket noget specielt, og som en del af informationen har klubben for kort tid siden lavet en webside. Det nyeste tiltag er, at medlemmerne får en sms som påmindelse op til arrangementer, og når de skal gøres opmærksomme på noget vigtigt.
På www.hadsundsejlklub.dk kan man læse mere klubben og dens ungdomsarbejde.
Ti råd
Niels Berwald og Per Clausens ti råd til andre trænere og klubber.
1. Man skal vide, hvad man vil
2. Planlæg
3. Lav et koncept, som skal følges
4. Arbejd på at skabe en god forældreopbakning
5. Lav aftaler med forældrene og sejlerne
6. Målret træningen
7. Disciplin: Bestem og gennemfør
8. Evaluer på, hvad sejlerne gør
9. Koncentrer dig som træner om at træne og vær ikke hyggeonkel
10. Hvis man ikke brænder for sagen, skal man ikke gå foran, men hurtigst muligt trække sig ud.
Forældreguiden
Forældreguiden er en hjælp til de forældre, som ikke selv er ’gamle’ jollesejlere og derved måske synes, at det er svært at deltage aktivt på havnen under ungernes optimistjolletræning.
Guiden peger på, at forældres hjælp og deltagelse giver nogle herlige oplevelser med barnet eller barnebarnet. Forældrene bliver en naturlig del af et hyggeligt miljø, og deltagelsen hjælper trænerne, så de kan fokuserer mere på træning og undervisning.
Konkret kan forældre/bedsteforældre hjælpe med at rigge jollerne til, få dem løftet over på græsset, få sat sejl på, finde ror og sværd i jollehus. De kan hjælpe med at få søsat jollerne, så jollerne hurtigt kan bliver klar til at komme i vandet. Når jollerne er på vej ud på fjorden, er der mulighed for at bruge klubhuset, sætte en kande kaffe over, læse avis eller tage en redningsvest på og komme med ud i en af klubbens i alt tre trænerbåde og overvære træningen. Når jollerne kommer ind igen, skal de tages op, vaskes og stilles på plads. Det er også noget som forældre og bedsteforældre kan deltage i. Samtidig med at de første joller tages op, skal der også varmes kakao i klubhuset.