Beskrivelse
Årets Pressefoto 1987/88, udgivet af Pressefotografforbundet
104 sider.
Kataloget indeholder de bedste fotos, danske pressefotografer har taget i løbet af 1987.
Pressefotografiet
Det stiller krav til min fantasi.
Det gør brug af mine kundskaber.
Det frister mig til at søge viden.
Det får mig til at tænke over en virkelighed.
Når det er bedstSkriver H. P. Clausen, kultur- og kommunikationsminister i kataloget
Årets Pressefoto 1987/88 prisvindere
- Carsten Reenberg, Nordfoto, for Årets Pressefoto af Niels Helweg med Poul Schlüter i baggrunden.
- Jens Dresling, Politikens Pressefoto, blev udnævnt til Årets Pressefotograf med en serie på fem billeder.
- Claus Bjørn Larsen, fik præmieret sit billede af civilklædte betjente presset op i et hjørne af BZ’ere.
- Erik Kragh, Ekstra Bladet, fik præmieret sit billede af en ulykkelig jugoslavisk chauffør, der blev dømt i en retssag om en tragisk trafikulykke, hvor 24 børn mistede livet.
- Annelise Fibæk, Det Fri Aktuelt, fik præmieret sit billede af en svømmer på vej til at springe i vandet.
- Jens Dresling, Politikens Pressefoto, fik præmieret et billede af en BZ demonstration, der startede på Kultorvet. Billedet indgik også i serien til Årets Pressefotograf.
- Heine Pedersen, freelance, fik præmieret sin fotoserie fra Moskva og Georgien.
- Preben Kirkholt, freelance, fik præmieret en serie med fokus på en fransk kvinde, der deltog i verdensmesterskaberne for tatovører i Amsterdam.
Året katalog favner bredt fra Tine Hardens æstetisk smukke pirouette-foto af en danser fra Harlem Dance Theater i Tivoli i København til den livsnære og følsomt indlevede serie fra Thy-lejren, som fotografen Willi Hansen står bag. Der er dramatiske og bevægende øjeblikke fastfrosset i tid på film. Anker Jørgensen, der forlader formandsposten. Fotograferet af Mogens Ladefoged. BZ-demonstrationsbilleder af Ole Frederiksen.
Kataloget rummer også sportsfotos af høj kvalitet. Martin Randers har fanget det rette, drilske og helt igennem vidunderlige øjeblik, hvor en dreng i en håndboldkamp snyder modspillerne og rækker tunge ad dem. Finn Frandsen tog en supergodt billeder, der fortæller om den enkelte sportsudøvere indædte kamp ved ro-VM. Kurt Sørensen var klar med kameraet, da fodboldspilleren Mads Øland slog en vejrmølle med fodbold ved et indkast.
Alle disse fremragende billeder indfanget med flair, intuition og stor agtpågivenhed for det rette og afgørende øjeblik kan kun ses i kataloget. Ingen andre steder findes billederne samlet.