Hvad der virkelig er interessant, det er, hvad der sker i dit møde med billedet, og hvordan det påvirker dit syn på vindkraft.
Billedet æstetiserer vindmøller som giganiske blomster i landskabet – som smukke artefakter. Men hvordan påvirker de dit og mit syn på landskabet og naturen?
Har vi fået for mange vindemøller, og skal de landbaserede vindemøller i fremtiden udfases til fordel for større havvindmøller i kæmpestore vindmøllefarme eller er der plads til endnu flere på land.
Svaret blæser i vinden.
En ting er sikker, vi får brug for mere grøn energiproduktion, der ikke udleder CO2 og andre gasser, der giver et varmere klima.
Billederne til montagen er optaget ved Rærup i Nordjylland og viser de 68 meter høje NEG Micon NM 44/750 vindmøller tæt ved Sømærkevej. I baggrunden til højre ses det kulfyrede kraftvarmeværk Nordjyllandsværket, der leverer el og fjernvarme til Aalborg og omegn.
Ønsker du at bruge billedet som illustration til egne eller andres trykte eller digitale publikationer, skal du kontakte Jan Høst-Aaris på tlf. 21 66 40 18 og få en skriftlig aftale om brugen af billedet.