PR med fotos og video og andre illustrationer virker langt stærkere end uden. Det er et ofte overset faktum i såvel private som offentlige virksomheders PR-arbejde. Ofte bliver budskaber kun udformet som tekst og ikke fulgt af autentisk visuel kommunikation i form billeder/grafik uagtet, at vi lever i et stærkt visuel kultur.
Af: Jan Høst-Aaris, kommunikationskonsulent, Sipureco PR & kommunikation
Virksomheder, der ikke satser strategisk og målrettet på visuel PR, får hverken får fuld effekt eller fuld valuta for deres PR investering. Hvad værre er, virksomhederne risikerer at tabe i kampen om opmærksomhed fra omverdenens side.
Fotos fanger læserne i trykte og digitale medier
Forskning med brug af eyetracking viser at kun 25 procent af læserne ser artiklers tekst, mens 75 procent ser artiklers fotografier. Fotos er derfor særdeles velegnede at tiltrække opmærksomhed og skabe visuel indgang til de budskaber teksten indeholder, men det er langt fra at være hele den betydning billeder har. De former også forståelsen af det samlede indhold og budskab i den historie, der fortælles. Det kan bruges til fx brochurer, websider, nyhedsbreve, årsberetninger.
”Billeder er i stand til at fange læseren og forsyne læseren med nogle bestemte kognitive og emotionelle briller, der trækker artiklens tekst i billedets retning,” konkluderer billedforskeren Bruno Ingemann i sin undersøgelse af, hvordan fotojournalistiske billeder virker på læserne.
Troværdighed er alfa og omega i al kommunikation, så det er langt fra ligegyldigt, hvilke fotografier der bruges. Billeder af ægte situationer med medarbejdere fra virksomheden eller en begivenhed, er langt mere troværdige end genrebilleder købt fra billedbureauer. Derfor er det værd at investere i gode æstetisk flotte og fortællende billeder, der ikke viser en poleret virkelighed som reklamebilleder ofte gør, men fotojournalistiske billeder, der troværdigt og på ægte vis fortæller om virkeligheden, som medarbejdere, kunder, leverandører og andre samarbejdspartnere møder den.
Vær forberedt på at betale for kvalitetsbilleder med høj ægthedsgrad og autencitet, hvor det er tydeligt, at personer på billedet fremtræder naturligt som sig selv.
Bedre synlighed i nyhedsmedier
Autentiske billeder er også velegnede til pressebilleder, der kan sendes med pressemeddelelser til nyhedsmedier.
Nyhedsmedier, der modtager pressemeddelelser med fotos/video, vælger i langt højere grad disse meddelelser frem for meddelelser uden billeder, fordi nyhedsmedierne ved, at autentiske billeder og videoer appellerer til læsernes lyst til at læse og se historierne.
Journalister siger, at et godt foto kan flytte en artikel fra bagsiden til forsiden.
Billeder skaber engagement på SoMe
Opslag på sociale medier som Facebook og Twitter deles i langt højere grad og skaber meget større interaktion end alm. opslag kun med tekst. Det skal være stemningsfulde, engagerende, visuelt appellerende billeder, der autentisk kommunikerer budskaber og giver lyst til at involvere sig mere. Billedopslag på Facebook giver 179 procent mere interaktion end gennemsnitlige Facebook opslag kun med tekst, viser statistisk materiale samlet af websitet Socialpilot. Dette faktum bør føre til den strategiske beslutning, at alle opslag skal indeholde relevante billeder, som brugerne kan identificere sig med og få lyst til at dele med andre på de sociale netværk.
Infografik forvandler hyperkompleksitet til letforståelig information
Fotos og video er eminente medier til at vække læsernes følelser og give mulighed for identifikation, men dårlige til at formidle kompleks information præcist i en forenklet form. Det er til gengæld muligt med infografik, der tiltrækker øjet, gør den komplekse information nemmere at forstå og lettere at huske.
Visuel PR kan skabe den afgørende forskel for dit projekt
Til vigtige projekter, hvor der du investerer tid og penge på kvalitetstekster, får du endnu mere ud af investeringen ved også at engagere en professionel fotograf og infografiker, der sammen kan omsætte dit budskab til et stærkt visuelt udtryk i æstetisk smukke, stemningsskabende billeder og letforståelig grafik, der fanger dine modtageres opmærksomhed. Det skaber den afgørende forskel for dit projekt.
Kilder:
Socialpilot: https://socialpilot.co/blog/125-amazing-social-media-statistics-know-2016/
Bruno Ingemann: Fatamorgana – pressefotografiets virkelighed og læsernes, Museum Tusculanums Forlag, 1998